FSR - danske revisorer

Piccoline/piccolo søges til FSR – danske revisorer

Selvstændig og fleksibel piccoline/piccolo med et stort servicegen

Trives du i rollen som serviceminded blæksprutte, og bidrager du med positiv energi og ønsker en hverdag præget af forskelligartede opgaver, både administrative og praktiske, så er det netop dig, vi søger. Du kan nu blive en del af vores dedikerede Direktionssekretariat, som varetager den daglige drift af kontorets møder, processer og koordinering på tværs af organisationen.

Vi søger en kollega til at bistå vores Direktionssekretariat i driften af kontoret. Vi søger en person med masser af energi og drive, som kan arbejde selvstændigt og har lyst til at prøve kræfter med at arbejde i en brancheorganisation. Du vil indgå i et team, der arbejder med at skabe de gode processer og rammer for hele organisationen.

Dine opgaver er en kombination af faste, tilbagevendende driftsopgaver og skiftende, nye opgaver, som bl.a. omfatter:

  • Besvarelse af mails og telefoner

  • Modtage gæster
  • Opdækning og afrydning ved møder

  • Bestilling af kontorartikler og dagligvarer

  • Kontakt til leverandører

  • Assistere ved events og andre arrangementer

  • Opdatere og renskrive materiale (PowerPoint, Word, Excel)

  • Lave talekort

  • Oversættelsesopgaver dansk/engelsk

  • Holde orden på kontor, mødelokaler, kopirum og vores tekøkken

  • Rensning af kaffemaskine

  • Håndtering af post og afsendelse af pakker

  • Diverse ad hoc-opgaver.

Hvem er du?
Vi leder efter en kollega, der altid har et smil på læben, selv når alting skal gå lidt stærkt.
Derudover håber vi, at du besidder disse kvalifikationer:

  • Mødestabil og fleksibel

  • Serviceminded og initiativrig

  • Struktureret og har et godt overblik

  • Ansvarsbevidst og tager ejerskab over opgaverne

  • Trives med driftsopgaver

  • Gode it-kundskaber og erfaring med Office-pakken (Outlook, Word, Excel, PowerPoint)

  • Har gode dansk- og engelskkundskaber.

Stillingen er på 30 timer, men i perioder vil der være brug for dig mere. Arbejdstiden ligger inden for tidsrummet mandag-fredag ml. 07.30- 16.00. Stillingen er tidsbegrænset frem til juli 2027, men kan forlænges. Tiltrædelse er 2. januar 2026.

Om FSR
FSR — danske revisorer er en organisation inden for revision, regnskab, skat og virksomhedsøkonomi, og vi repræsenterer revisorbranchen i Danmark. Vi er 42 kolleger, og sammen har vi en arbejdsplads med højt til loftet, et godt socialt sammenhold, mange aktiviteter og en månedlig fredagsbar. Selvom vi har travlt, har vi det sjovt, og der går ikke en dag uden et godt grin.

Har du spørgsmål?
Kontakt Direktionssekretariatets konsulent Lene Andersen, tlf: 60132484 eller på mail: lan@fsr.dk

Er det lige dig, vi søger?
Så send en ansøgning samt CV hurtigst muligt.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Tidsbegrænset

Arbejdstid:

Deltid

Ansøgningsfrist:

17-11-2025

Tiltrædelse:

02-01-2026

Arbejdssted:

Børsgade 4, 4. sal

Yderligere oplysninger fås hos:

Lene Andersen

Mobil: +45 60132484

Hjemmeside:

http://www.fsr.dk

Kontoradresse:

Børsgade 4, 4. sal 1215 København K