FSR - danske revisorer

Kan du skabe fremdrift i processerne, og vil du være med til at sætte aftryk på revisorbranchen i Danmark?

Vil du være med til at drive de interne processer på tværs af en indflydelsesrig interesseorganisation? Vi søger en struktureret konsulent med et køligt overblik til at drive de tværgående processer og være sparringspartner for den faglige ledelse.

Revision handler grundlæggende om tillid. Om vi kan have tillid til virksomheder, erhvervsliv og den grønne omstilling. Revisorer er derfor en bærende søjle i det danske tillidssamfund. I FSR - danske revisorer hjælper vi revisorbranchen med at skabe de bedst mulige betingelser for at løfte opgaven som offentlighedens tillidsrepræsentant. Det gør vi blandt andet ved politisk interessevaretagelse og ved at tilbyde vores medlemmer fagligt understøttende aktiviteter.

 

Om jobbet
Som konsulent i FSR – danske revisorer får du en central rolle i arbejdet med at understøtte vores medlemmer med faglig viden og faglige værktøjer og med at understøtte de processer, der spiller op mod vores politiske initiativer.

Din hovedopgave bliver at udvikle og drive gode transparente processer, generel sagsstyring og koordinering af projekter på tværs af organisationen. Du bliver ansvarlig for at sikre fremdrift i de initiativer, der involverer organisationens faglige områder. Det kan være alt fra styring af interne processer og processer op mod foreningens faglige udvalg, direktionen og bestyrelsen, høringsprocesser mv.

Fagligheden er omdrejningspunktet for vores arbejde, og du bliver en del af et stærkt team bestående af 15 specialister, som beskæftiger sig med revisorbranchens primære arbejdsområder – revision, regnskab, skat, etik, hvidvask, kvalitet, bæredygtighed og revisorregulering.

 

Dine opgaver
Du bliver en nøglemedarbejder i det faglige team, og dine hovedopgaver vil bestå af:

  • Ledelsesbetjening af fagchefer
  • Optimering og styring af interne processer og arbejdsgange
  • Proceskoordinering af foreningens faglige udvalg
  • Mødeforberedelse og mødeopfølgning, herunder udforme og kvalitetssikre mødemateriale og præsentationer samt opfølgning på beslutninger
  • Projektledelse, sagsstyring og proceskoordinering af aktiviteter og projekter
  • Opfølgning og rapportering på dele af foreningens strategi
  • Skrive faglige nyheder og artikler
  • Deltage i arbejdet med høringssvar – i tæt samarbejde med eksperter og øvrige kollegaer.

Dine konkrete opgaver vil blive tilpasset efter din erfaring og dine kompetencer.

 

Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring med ledelsesbetjening og processtyring, f.eks. fra en styrelse, et departement eller noget helt tredje.

Du har organisatorisk forståelse, tænker hele vejen rundt om opgaven, og du er vant til at styre interne processer og sagsgange. Du arbejder struktureret, er grundig og trives med et selvstændigt ansvar. Du er diplomatisk og har en god situationsfornemmelse. Du har et godt humør, stærke samarbejdsevner og løser dine opgaver med autoritet.

Vi lægger vægt på, at:

  • Du arbejder struktureret, selvstændigt, fokuseret og effektivt.
  • Du er vant til at arbejde med deadlines og drive tværgående koordinerende processer.
  • Du er serviceminded og sætter en ære i at løse dine opgaver med høj kvalitet og inden for de fastsatte frister.
  • Du har en god evne til at formidle teknisk fagligt indhold på en let forståelig måde både mundtligt og skriftligt.
  • Du trives i et miljø med mange forskellige slags arbejdsopgaver.
  • Du har forståelse for de politiske processer og er interesseret i at omsætte fagtekniske synspunkter til politiske indsatser.
  • Du har en grundlæggende forståelse for en brancheorganisations formål og arbejde.

Vi er en organisation med ca. 40 ansatte, hvor vi sammen løser de opgaver, der opstår, for at skabe resultater og fremdrift. For os alle betyder det, at vores opgaver spænder fra de helt konkrete og til tider mere lavpraktiske opgaver til store projekter og udfordrende opgaver, der kræver et analytisk mindset. Du skal derfor være indforstået med denne præmis og trives med denne variation i opgaverne. For at lykkes i jobbet skal du kunne bevare overblikket i en hverdag med mange forskelligartede arbejdsopgaver, korte deadlines og en forventning om at levere på et højt fagligt niveau.

 

Vi tilbyder

  • En spændende og udfordrende stilling i en dynamisk organisation
  • Stort ansvar og mulighed for at præge dine opgaver
  • Mulighed for at sætte retning for revisorbranchen
  • Gode udviklingsmuligheder
  • En arbejdsplads med fokus på samarbejde og trivsel.

Vi er en lille organisation med en flad struktur, hvor der bliver lyttet til gode idéer, og hvor initiativ og proaktivitet er i fokus. Du bliver en del af en afdeling med en uformel omgangstone, godt humør og højt til loftet. Du vil få et selvstændigt ansvar med løbende sparring fra kollegaer, og du kommer til at arbejde tæt sammen med både interne og eksterne parter.

Den faglige viden bliver skabt i tæt samarbejde med vores 11 faglige udvalg, hvor der sidder en bred kreds af vores medlemmer, som er blandt de dygtigste inden for deres respektive fagområder. Som konsulent i vores faglige team får du en bred kontaktflade til udvalgsmedlemmerne på tværs af revisorbranchen.

 

Om FSR

FSR – danske revisorer er en organisation inden for revision, regnskab, skat og virksomhedsøkonomi, og vi repræsenterer revisorbranchen i Danmark. Vi arbejder blandt andet med fagligt understøttende aktiviteter og med politisk interessevaretagelse.

Vi er en moderne organisation med ca. 40 medarbejdere med base i nyistandsatte charmerende lokaler i C.F. Tietgens Hus ved Christiansborg i centrum af København. Vi har et godt arbejdsmiljø og en imødekommende team-orienteret kultur, hvor vi hjælper hinanden med at nå vores fælles mål. Nogle af os har mange års erfaring. Andre er startet direkte efter studiet. 

 

Er du interesseret?

Send din ansøgning og CV senest den 2. november 2025.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til en af cheferne for Revision og Regnskab, Marianne Ploug (mobil 41870922) eller Kasper Frølich Kristensen (mobil 30959597).

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Ansøgningsfrist:

02-11-2025

Tiltrædelse:

Snarest

Arbejdssted:

Børsgade 4, 4. sal

Yderligere oplysninger fås hos:

Kasper Frølich Kristensen

Mobil: +45 30959597

Marianne Ploug

Mobil: +45 41870922

Hjemmeside:

http://www.fsr.dk

Kontoradresse:

Børsgade 4, 4. sal 1215 København K