FSR - danske revisorer

(Erhvervs-) Jurastuderende til det faglige team

Vil du være med til at understøtte og forme revisorbranchens rammevilkår i en indflydelsesrig, politisk styret organisation? Ønsker du at udvikle dig fagligt og bruge dine juridiske kompetencer? Så er du måske vores kommende studentermedhjælper.

Revision handler grundlæggende om tillid. Om vi kan have tillid til virksomheder, erhvervsliv og den grønne omstilling. Revisorer er derfor en bærende søjle i det danske tillidssamfund. I FSR - danske revisorer hjælper vi revisorbranchen med at skabe de bedst mulige betingelser for at løfte opgaven som offentlighedens tillidsrepræsentant. Det gør vi blandt andet ved politisk interessevaretagelse og ved at tilbyde vores medlemmer fagligt understøttende aktiviteter.

 

Om jobbet
Du bliver en del af vores team Revision og Regnskab, som beskæftiger sig med faglig understøttelse og politisk interessevaretagelse inden for revisorbranchens primære arbejdsområder – revision, regnskab, etik, hvidvask, kvalitet, bæredygtighed mv. Jobbet giver dig derfor mulighed for at få berøring med mange forskellige områder inden for revisionsfaget, hvor dit arbejde hovedsageligt vil være kommunikation om de juridiske rammebetingelser til vores medlemmer. Du kommer til at arbejde sammen med dygtige kollegaer, der med erfaring inden for branchen kan lære fra sig og bidrage til din faglige udvikling.

 

Arbejdsopgaver
Vi har både brug for dig til opgaver, hvor du kan bruge dine juridiske kompetencer, og som vil give dig stor indsigt i reguleringen af revisorbranchen, men også til praktiske opgaver.

Konkret kommer dine opgaver til at bestå i:

  • gennemgang og analyse af kendelser fra Revisornævnet
  • håndtering af sager til syn og skøn
  • administration af vores opgavehjælp til studerende
  • at skrive udkast til nyheder til hjemmesiden
  • at assistere i forbindelse med vores arrangementer
  • at forberede materiale til vores faglige udvalg og arbejdsgrupper
  • ad hoc-opgaver.

 

Om dig
Vi søger en studentermedhjælper, der favner bredt, men mere specifikt forestiller vi os, at du:

  • studerer enten erhvervsjura eller jura (eller et lignende studie)
  • har en god forståelse for juridisk metode og kan skrive klart og forståeligt
  • har stærke sociale egenskaber, og din personlighed kendetegnes ved, at du er initiativrig, fleksibel, professionel og har sans for detaljen
  • kan arbejde selvstændigt.

 

Vi tilbyder
Du bliver en del af en arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor den dybe faglighed er i fokus, og hvor vi tager din læring og udvikling seriøst. Vi har en flad organisationsstruktur, hvor der ikke er langt fra ord til handling. 

Du bliver en del af et fagligt stærkt team, og der vil være løbende sparring fra dine kollegaer. Du får en bred kontaktflade i revisorbranchen, idet du kommer til at deltage i møder og arbejde med nogle af branchens dygtigste fagspecialister.

Arbejdstiden er ca. 15 timer pr. uge. Vi er fleksible i forhold til dit studie og forstår, at der i eksamensperioder måske ikke kan leveres samme timeantal.

 

 

Om FSR
FSR – danske revisorer er en organisation inden for revision, regnskab, skat og virksomhedsøkonomi, og vi repræsenterer revisorbranchen i Danmark. Vi arbejder blandt andet med fagligt understøttende aktiviteter og med politisk interessevaretagelse.

Vi er en moderne organisation med ca. 40 medarbejdere med base i nyistandsatte charmerende lokaler i C.F. Tietgens Hus ved Christiansborg i centrum af København. Vi har typisk 2-3 studentermedhjælpere ansat. Vi har et godt arbejdsmiljø og en imødekommende team-orienteret kultur, hvor vi hjælper hinanden med at nå vores fælles mål. Nogle af os har mange års erfaring, andre er nye i branchen, men vi glæder os alle til at tage imod dig som vores kommende studentermedhjælper.

 

Er du interesseret?
Vi indkalder til samtaler løbende, så send gerne din ansøgning med det samme.

Ansøgningen vedlægges CV, eksamensbevis eller karakterudskrifter.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til en af cheferne for Revision og Regnskab, Marianne Ploug (mobil 41870922) eller Kasper Frølich Kristensen (mobil 30959597).

Vi glæder os til at høre fra dig.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Arbejdstid:

Deltid

Ansøgningsfrist:

11-09-2025

Tiltrædelse:

Snarest

Arbejdssted:

Børsgade 4, 4. sal

Yderligere oplysninger fås hos:

Kasper Frølich Kristensen

Mobil: +45 30959597

Marianne Ploug

Mobil: +45 41870922

Hjemmeside:

http://www.fsr.dk

Kontoradresse:

Børsgade 4, 4. sal 1215 København K