FSR - danske revisorer

Vi søger en

Uddannelseskonsulent med ekspertise i kursusadministration og systemimplementering

FSR – danske revisorer søger en dynamisk og kompetent kollega til vores engagerede uddannelsesteam. Vi repræsenterer revisorbranchen i Danmark og er dedikerede til at levere kvalitetsuddannelser inden for revision, regnskab, skat og virksomhedsøkonomi.

Vi tilbyder en spændende projektansættelse frem til 31. december 2024 som uddannelseskonsulent med fokus på kursusadministration og implementering af vores nye IT-system (Microsoft Dynamics 365). Du bliver en nøglespiller i driften af vores uddannelser, herunder Bærerdygtighedsakademiet, elevuddannelsen, SR-Akademiet og obligatorisk efteruddannelse for godkendte revisorer.

Din primære opgave bliver at håndtere og understøtte kursusadministrationen fra A til Å, herunder:

  • Projektstyring af kurser
  • Koordinering af undervisere, opgaverettere, og hoteller
  • Håndtering af opgaveafleveringer og opfølgning for hvert kursus
  • Planlægning og kommunikation med eksterne samarbejdspartnere
  • Opdatering af kursussystem og hjemmeside
  • Økonomisk opfølgning og evaluering af kurser

Vi forestiller os, at du:

  • Er positiv, energisk, og kan arbejde både selvstændigt og i et team
  • Har erfaring med drift af uddannelse og kurser
  • Har interesse for at optimere og effektivisere administrative processer og holdning til effektiv og værdiskabende læring
  • Er dygtig til at planlægge og koordinere komplekse opgaver
  • Arbejder struktureret, omhyggeligt og har sans for detaljen
  • Har erfaring med test og implementering af IT-systemer

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forventer, at du har en kortere videregående uddannelse på bachelorniveau eller en administrativ kontoruddannelse. Erfaring med drift af uddannelse vægtes højt.

Vi tilbyder:

  • En projektansættelse med mulighed for fuld- eller deltid
  • En uformel arbejdsplads med højt energiniveau og fokus på samarbejde
  • Mulighed for at være med til at implementere og optimere vores nye IT-system
  • En flad organisationsstruktur med kort vej fra idé til handling

 Ansættelsesforhold:
Vi tilbyder en projektansættelse frem til 31. december 2024. Tiltrædelse snarest muligt. Arbejdet foregår primært på vores kontor i København, men du vil også deltage i kurser rundt om i landet.

Ansøgning:
Send din ansøgning senest mandag, den 29. april 2024. Vi indkalder til samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vedhæft din ansøgning med CV, eksamensbevis eller karakterudskrifter, samt udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Kontakt:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Torben Deciderius-Poulsen på tode@fsr.dk / tlf. 5151 3639 eller Gina Garde på giga@fsr.dk / tlf. 7225 5731.

Bliv en del af vores dedikerede uddannelsesteam, hvor vi sammen skaber værdi for vores deltagere og bidrager til udviklingen af revisorbranchen i Danmark!

 

Vi er:
FSR – danske revisorer er en organisation inden for revision, regnskab, skat og virksomhedsøkonomi, og vi repræsenterer revisorbranchen i Danmark. Vi arbejder blandt andet med fagligt understøttende aktiviteter og uddannelse og med politisk interessevaretagelse.

Vi er en moderne organisation med ca. 35 medarbejdere med base i nyistandsatte charmerende lokaler i C.F. Tietgens Hus ved Christiansborg i centrum af København. Vi har et godt arbejdsmiljø og en imødekommende team-orienteret kultur, hvor vi hjælper hinanden med at nå vores fælles mål. Nogle af os har mange års erfaring. Andre er startet direkte efter studiet.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Tidsbegrænset

Arbejdstid:

Projektansættelse

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

29-04-2024

Tiltrædelse:

Snarest

Arbejdssted:

Slotsholmsgade 1, 4.

Yderligere oplysninger fås hos:

Gina Garde

Mobil: +45 40649264

Torben Deciderius-Poulsen

Telefon: +45 5151 3639

Hjemmeside:

http://www.fsr.dk

Kontoradresse:

Slotholmsgade 1. 4. sal 1218 København K